Pitabrød

Pitabrød hitter jo altid i børnefamilier. Jeg hader det bare, de der tørre brød, øv. Så det plejer at være mad der spises når jeg ikke er hjemme. Men jeg kan jo også godt se at det bare er nemt, så nu er kompromiset blevet at jeg "får lov" til at bage brødene selv. Og det gør altså en verden til forskel. (og ok, måske noget mere besværligt, men jeg kan jo faktisk virkelig godt lide at bage)

Jeg modificerede en opskrift fra Sif Orellanas "krudtugler og kanelsnegle", ved at putte surdej i og bruge tørgær i stedet for våd.

Ingredienser:

25 g gær
2 dl surdej (min surdej er ret våd, og vel nærmere en biga)
2,5 dl vand
1,5 tsk salt
1 tsk sukker
1 sjat olie (1-2 spsk)
hvedemel indtil dejen er dejlig elastisk, ikke for tør og ikke for våd.

Det er rugmelet i min surdej der får dem til at se lidt grove ud

Bland det hele sammen og ælt godt (5-10 min). Hvis man bruger våd gær, skal den selvfølgelig lige opløses i væsken inden alt det andet tilsættes. Hæv til dobbelt størrelse (ca 1 time). Herefter slås dejen ned og deles i 12. Formes til pitabrød med diameter ca 15 cm. Man kan med fordel spænde brødet lidt op, ved at rulle et brød ud og folde det ind under sig selv, ind til midten af undersiden hele vejen rundt langs kanten og så rulle det let ud igen (men vær opmærksom på at der ikke bliver et "hul" på undersiden) men det er på ingen måde nødvendigt. Efterhæver på bagepladen mens ovnen varmes op til 250 gr (jeg kan bedst lide at bage i varmluft). Kan evt pensles med lidt vand, men det er heller ikke nødvendigt. Bages ca 10 min.

Revnen i det midterste brød er hvad der sker hvis man får spændt et brød for meget op.

Vi fik det klassiske børnevenlige fyld (dog uden skinkestrimler!) Kødet er restekylling fra igår, strimlet med gafler og rørt op med hhv. pesto og barbequesovs.

ps.

Ja, det var begynderheld...

Vi lader billederne stå:

Nåja, men smagen var nu helt ok, selvom de blev lidt for bløde i midten. De røde er med dolce latte/peanutbutter, og de gule er med lemoncurd (og idag havde jeg ellers både fået købt fløde og chokolade, men syntes ikke helt at smørcremer og ganacher var besværet værd, når macaronerne var helt til hest)
Til gengæld så jeg mit snit til at gå bageamok, så det blev også til grovboller, palæobrød (som kone godt kunne lide, da det kom til stykket) og dolce latte

Begynderheld

Jeg har smagt min første macaron idag, og uhm de smager godt!
Nåja, og jeg havde selv lavet dem. Selvtilfreds? Jotak, det tror jeg vistnok.
Jeg har alle dage været svært glad for marengs i alle afskygninger og jeg har længe haft et godt øje til de fine små farverige kager. Men jyden i mig nægter simpelthen at betale 12 kr for en bid småkage, og måske jeg også er en lille smule bange for at blive afhængig af de små dyre størrelser. Det er jeg så blevet nu, men no problem for jeg bager jo bare nogle når jeg får lyst. Jeg brugte den her opskrift, og det gik egentlig relativt nemt. Og først bagefter læste jeg flere opskrifter, der alle var meget indviklede og indeholdt en del, tilsyneladende overtroiske, ritualer. Eneste fejl var at jeg lavede en alt for lille portion. Fløde er ikke en basisvare herhjemme, så det begrænsede lidt fyldmulighederne. Her fandt jeg en god ide, og jeg havde lige præcis både peanutbutter og dolce latte. Og jeg skal totalt meget også have testet lemoncurdfyld og det der med lakrids.

Resultatet:

Syntes jeg godt jeg kan være bekendt som nybegynder

Min søde kone, som ikke er jysk og derfor har smagt macarons lavet af professionelle, var også behørigt imponeret og bekræftede at smagen og konsistensen var i orden.