onsdag den 9. januar 2013

Sloppy Joe

Sloppy Joe mødte jeg første gang en lørdag formiddag med seriøse tømmermænd, og selvom oddsene var imod det, viste han sig at være et dejligt bekendtskab i den givne situation. Idag har jeg ikke haft tømmermænd, men forkølelse og influenza hærger i vores lille hjem, og så er comfort food bare helt i orden. Efter min mening er sloppy joes mest rigtige med chili con carne, masser af ost, og ikke så meget mere. Heldigvis er min kone enig, og derfor bliver chili con carne altid lavet i store portioner, så der er rigeligt med rester. Man kan selvfølgelig bruge en hvilken som helst kødsovs, og sloppy joes er på den måde glimrende restemad.

Man skal bruge:

En rest chili con carne/kødsovs
Burgerboller (kan jo købes, men her er en glimrende opskrift)
Revet ost
evt lidt creme fraiche

Sådan gør man:
Underbolle-chili con carne-ost-overbolle-bum-færdig


Vi fik coleslaw til, men man kan jo vælge en lidt sundere salat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar